Følger du artikler som fortæller, at visse krydderier og urter kan gives for at øge sundheden og øge samt styrke dine høns immunsystem?

Vi har genfundet forskningsartikel i “Aktuel Naturvidenskab” af SDU forskerne Xavier Fretté og Kathrine Bisgaard Christensen som har beskrevet, hvordan midlet kan påvirke parasitangreb som Coccidiose.

Der er gode og billige grunde til at bruge naturmidler til dine høns og senest har vi fundet “Kinesisk Malurt kapsler fra NATURDROGERIGET kan bestilles her.

Du er velkommen til at tilføje andre produkter i kommentarfeltet som vi opdaterer artiklen med. Tak til Kilderne i artiklen fra 2014 , Dansk Fjerkræforum samt Frank Andersen med beskrivelse af egne erfaringer

KINESISK MALURT

Er kendt for at kunne bruges forebyggende og helbredende for Coccidiose. Vær opmærksom på, at sygdomme skal have diagnose af dyrlæge. Læs mere i denne artikel. Doseringen i artiklen hedder max 200mg pr. kilo foder og kan bruges kapsler eller pulver. Kan bestilles her

BEMÆRK: Virkningen er mod parasitter, og altså ikke som generel erstatning for antibiotika (fx Baytox). Antibiotika har en meget bredere effekt og kan altså stadig være nødvendig! KONTAKT DYRLÆGE ved syge dyr.

ERFARINGER MED KINESISK MALTURT

af Frank Andersen, Dansk FjerkræForum maj 2019

“Så er alle hønsene i fuldt vigør igen, så jeg tillader mig at konkludere at kinesisk malurt rent faktisk virker mod parasitangreb!

Den korte udgave er, at min 3 ‘gamle’ høns blev syge ca 1½ uge efter jeg måtte aflive ‘grøn’ som havde bughinde/æggeleder betændelse. Årsagen – vurderet ved dyrlæge besøg, tyndt klumpet og vandig afføring, og senere tynd grøn afføring, samt oppustet udseende og apati – blev vurderet som coccidiose som følge af unormal parasit spredning fra den syge ‘Grøn’.

‘Blå’ blev først ramt, dernæst ‘Rød’, og sidst ‘Gul’. Alle blev samtidig behandlet med kinesisk malurt – ‘Gul’ via blanding med melorme, og ‘Blå’ og ‘Rød’ givet oralt med sprøjte.
Der var reelt synlig effekt dagen efter for alle – men vigtigst er at de blev raske i omvendt rækkefølge. Dvs. efter 2 dage var ‘Gul’ helt frisk, dagen efter ‘Rød’ og 2 dage senere ‘Blå’.

Det vil sige at sygdommen for alle er stoppet samtidig (= da de fik kinesisk malurt), og forskellen herefter har været hvor hårdt de var angrebet og dermed den tid de skulle have til at restituere.

2 nytilkomne hønniker viste umiddelbart ingen symptomer ud over lidt sløvhed, men fik behandling sammen med ‘Gul’ forebyggende.

Behandlingen er baseret på ovenstående artikel og dosering i artiklen hedder max 200mg pr. kilo foder.

De sygeste fik 1 kapsel opslemmet i 3ml vand indgivet oralt med sprøjte – 2 gange med 2 dages mellemrum. De øvrige som nævnt via opblanding i tørrede melorm i 3 omgange, 1 gang dagligt.

Havde sygdommen haft en anden årsag – og det IKKE var behandlingen der hjalp – ville et forløb hvor de selv kom over det, forventeligt have vist et forløb med ens mønster for de 3 høns – dvs. tiltagende svaghed over 2-3 dage og så tilsvarende 3 dage til gradvis restituering. De det IKKE var dette mønster der kunne ses – men samtidig forbedring og forskellig tid til at blive helt frisk, er der i min erfaring ingen tvivl om behandlingens effekt.

BEMÆRK: Virkningen er mod parasitter, og altså ikke som generel erstatning for antibiotika (eg. Baytox). Antibiotika har en meget bredere effekt og kan altså stadig være nødvendig!”

ANDRE FORSLAG OG ARTIKLER?

 Skriv gerne i kommentarfeltene om andre naturlige krydderier og urter som kan være gavnlige for vores høns.

8 tanker om ““Kinesisk Malurt” mod Coccidiose

  1. Xavier Fretté siger:

    Det glæder mig, at se vores forskning blive til noget mere end bare forskning, og at det hjælper dyr at blive rask så hurtigt og så nemt.

  2. Anette Reinholdt siger:

    Er det opblandet tørt med tørrede melorme – eller er det opslæmmet i vand?
    Og hvor stor en dosis?
    På forhånd tak.

    • VILDMEDHØNS siger:

      Afhængig hvilken kinesisk malurt du bruger fx tørret eller frisk?. Hvis det er det tørrede i kapsler kan du følge anvisningen fra blogindlæg eller 1 kapsel til 2 litervand.

      • Anette Reinholdt siger:

        Mange tak for svar.
        Det er tørret kinesisk malurt fra Natur Drogeriet.
        Venter kyllinger klækker her til weekenden og vil bruge det forebyggende den første tid.
        Det er jeg blevet anbefalet.

        • VILDMEDHØNS siger:

          Hej anette, vi har det også hos os. Brug kun en halv kapsel til kyllinger. Du kan også bruge foder emd cocc. stat fx Deuka Startfoder eller fasanfoder. Det er der mange der bruger af samme årsag:-)

  3. Maria siger:

    Jeg har 5 kyllinger hvor én har blodig afføring, skal den skilles fra de andre og behandles separart, eller kan jeg blande en halv kapsel i deres vand og hvordan ved jeg så at de får nok til at helbrede?
    Jeg fjerner alt fra hønsehuset i dag og rengører/decinficerer, men hvad så når de kommer ind igen, vil der ikke bare blive inficeret igen?
    Håber i kan hjælpe mig!
    Hilsen hende der har kyllinger for første gang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *