Der findes mange forskellige regler og samtidig personlige holdninger til dette emne. Vi vil prøve at klarlægge nogle af disse samt komme med lidt råd og vejledning til, når du overvejer at få høns i haven.
Boligforeninger
Hvis du bor i en boligforening, er det et rigtig godt sted at starte med at søge. Nogle boligforeninger har specifikke regler eller direkte forbud mod hønsehold, typisk grundet at husene ligger tæt på hinanden og risikoen for at chikanere naboerne er store. Kontakt derfor først og fremmest din boligforening for at finde ud af deres regler og synspunkter.
Spørg naboen
Inden du anskaffer dig 20 høns og en hane, så er det altid et rigtig godt råd at spørge naboen, da dette igennem tiden har været årsagen til mange nabostride. Fortæl evt. naboen at du ønsker at holde høns, og spørg ind til om de ville have noget imod det, fortæl også hvor du har tænkt dig at placere hønsehuset, så i sammen kan blive enige om dette. Husk også at det ikke er alle, der finder lyden af en galende hane kl. 6 om morgen lige velkommen. Se mere under “Må jeg have en hane?”
Husk dog at det i sidste ende ikke er naboen der bestemmer, men derfor er det ikke en dårlig idé at spørge først.
Hvor mange høns må jeg have?
Overordnet må man som privat have op til 30 høns, før det anses for at være af erhvervsmæssig karakter. Dog opstiller hver enkelt kommune samtidig nogle regler for, hvor mange høns man eksempelvis må have i byzonen.
Må jeg have en hane?
Kan du lide at vågne til en hane, der galer om morgenen? Mulighvis, men det er ikke sikkert, at resten af boligkvarteret synes lige godt om den tanke. Hvis du bor på landet, er der som regel ikke nogen regler omkring dette, men bor du i et boligkvarter eller byzone, så findes der igen nogle ordensskrifter sat af den enkelte kommune.
Københavns kommune har eksempelvis disse:
– Hønsehold må bestå af 10 høns, heraf højst 1 hane
– Det er ikke tilladt at have hane, hvis hønseholdet etableres i tilknytning til etageejendomme
– Kommunen kan forbyde haner i tætliggende hønsehold, hvor hanerne opildner hinanden til vedvarende galen
– Er der en hane eller hanekylling i flokken, skal dyrene holdes i et mørklagt hønsehus fra solnedgang til kl. 7.00 på hverdage og frem til kl. 8.00 i weekender og på helligdage
Husk igen at tjekke de lokale regler i din boligforening, grundejerforening eller andet.
Har du gode eller dårlige historier om hønsehold, eksempelvis en nabostrid eller en succeshistorie – så del dem meget gerne med os herunder.
Obs. Billedet er lidt for sjov, men skulle du vælge at få høns i lignende konstellation, så bør du nok overveje at finde en god vinduespudser, da vi tænker de hurtigt kan blive beskidte.
10 kommentarer til “Må jeg holde høns, hvor jeg bor?”
Må man have en hane, i parcelhus kvarter, men i landdistrikt . Hønsegården er 20 cm fra skel. Startede kl 4.40.
Hej Vibeke, Du kan se i servitutter mv om der må haves hane. Og hvis man ikke må vil jeg anbefale, at tale med naboen. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning kan du kontakte kommune.
PS Jeg har slettet den nøjagtige adresse da den ikke må ligger her
thylandsvej . må jeg have 5stk høns
Det skal du snakke med din kommune om, men de fleste steder må man gerne have 5 høns 🙂
Jeg arbejder på er friplejehjem i Københavns kommune. Jeg skal have undersøgt om vi må have høns, da vi er en institution. Ved du noget omkring regler for dette, og hvem jeg skal forhøre mig hos?
Det skal du snakke med kommunen om, men jeg kender flere institutioner der har høns med stor glæde 🙂
Citat: “Overordnet må en privat person have op til 30 moderhøns samt kyllinger, før det anses for at være af erhvervsmæssig karakter.” Det er så ikke helt korrekt – 30 høns er incl. kyllinger. 🙂
Hej Frank
Tak for info 🙂
Hej
Når i skriver at Overordnet må en privat person have op til 30 høns, før det anses for at være af erhvervsmæssig karakter. Må to personer så have op til 60 høns,
Mvh
Johnny
Nej, det er desværre ikke sådan. Vi får det præciseret så der står pr ejendom.