Indretning af hønsehuset

Kun fantasien sætter grænser

Hønsehus indretning

Når du har hønsehuset på plads, skal det selvfølgelig indrettes. Kun fantasien sætter grænser for indretningen. Der findes ingen grundregler for, hvordan du skal indrette dit hønsehus. Vi har dog samlet nogle tips til, hvad du skal tænke over. 

Størrelse: Det er en god idé at købe eller bygge dit hønsehus ud fra, hvor mange høns du vil have. Du skal sørge for lidt ekstra plads, hvis du planlægger at ruge kyllinger ud.

Loven siger at en høne som minimum skal have et inde areal 0,175 kvm – det er ikke meget plads, så gør endelig som du finder bedst.

En god tommelfinger regel hedder 0,5 kvm pr. høne. Det er vigtigt, at hønsehuset er stort nok til, at alle høns har plads til at sove på en siddepind om natten. Husk at tage alle forhold i betragtning og tag udgangspunkt i, at hønsene skal kunne bevæge sig og have det godt.

Vild med høns I Alt i udstyr, foder og tilbehør til høns, kyllinger og vildtfugle

Redekasser

Høns er fjerkræ og lægger æg, og ligesom alle andre fugle benytter de sig af en rede til dette.

Helt basalt kan en rede bestå af en kasse med halm. Typisk siger man, at der skal være én redekasse til 4-5 høns, men man kan med fordel lave flere, hvis der skulle være høns, som blev skruk.

En redekasse til høns er et vigtigt element i hønsehuset, da det giver hønsene et trygt og roligt sted at lægge deres æg. En god redekasse skal være rummelig nok til, at hønen kan sidde komfortabelt, men ikke så stor, at flere høns kan trænge sig sammen, da det kan skabe stress.

Du kan læse mere om redekasser længere nede på siden.

Luksus redekasse med gardiner

Siddepinde

En siddepind skal være bred nok til, at hønsene kan hvile kroppen på deres brystben. Den skal ikke være rund, da hønsene vil glide ned af siddepinden, men samtidig må den ikke være helt firkantet, da det kan være ubehageligt for hønsene.

Der anbefales gerne en siddepind, som har afrundede hjørner.

Høns kan godt lide at sidde højt, men man skal være opmærksom på at mange af de tunge racer såsom Maran, Orpington, wyandotter m.m. kan have problemer med at komme op, hvis pinden er placeret mere end 40-50 cm oppe.

Møgbræt eller Høm høm bræt

Under siddepinden kan man med fordel have et møgbræt, som fanger de efterladenskaber hønsene lægger om natten. Møgbrættet gør rengøringen betydeligt nemmere.

Foderautomat

Det siger jo sig selv, at hønsene skal have et sted at få deres mad fra. Mange benytter de færdige fodertrug, som man kan købe, og som fås i forskellige farver og former. De er smart bygget således, at hønsene ikke kan gå i foderet og lavet således at de ikke laver afføring i fodertruget.

Vandautomat

Ja igen, det er jo vigtigt at have med. Ligesom fodertrugene så laves vandtrugende i samme matchende farver.

Der er dog et par fif til vandtruget. Placer det højt så der ikke kommer jord og andet snavs i, og hold vandtruget langt væk fra hønsenes sandbad.

Produkter til indretning af hønsehuset

Læs mere om indretning af hønsehus

Redekasse i hønsehuset

Redekasse

Redekassen kan med fordel være hævet fra jorden for at beskytte mod kulde og give tryghed til hønsene. Indvendigt kan man lægge et lag halm eller strøelse for at gøre det blødt for hønsene.

Det er vigtigt at holde redekassen og væk fra siddepindene for at undgå, at den bliver snavset.

Der findes forskellige redekasser, både med forsvindingsrede og uden forsvindingsrede. 

Hvad er en redekasse?

En redekasse er et beskyttet og komfortabelt sted i hønsehuset, hvor hønsene kan lægge deres æg. Redekassen giver hønsene et privat og roligt område, som hjælper dem med at føle sig trygge under æglægningen. En god redekasse skal være designet, så den er let tilgængelig for hønsene, samtidig med at æggene er beskyttede.

Størrelse og placering

Størrelsen på en redekasse bør være tilpasset, så hver høne har nok plads til at sidde komfortabelt. Redekassen bør placeres hævet fra jorden, hvilket både beskytter mod kulde og forhindrer skadedyr som rotter og mus i at få adgang til æggene. 

Materialer og bundlag
Indvendigt kan redekassen fyldes med blødt materiale som halm, hamp strøelse eller andet strøelse, hvilket gør det mere behageligt og mindsker risikoen for, at æggene går i stykker. Materialet skal være tørt og bør udskiftes regelmæssigt for at sikre et rent miljø og forhindre sygdom.

Forsvindingsrede vs. almindelig redekasse

Forskellen mellem redekasser med og uden forsvindingsrede ligger i designet og formålet med at beskytte æggene.

Forsvindingsrede: I en redekasse med forsvindingsrede ruller æggene væk fra hønen efter lægning, til en separat, beskyttet bakke. Dette design forhindrer hønsene i at hakke på eller spise æggene og beskytter æggene mod snavs og beskadigelse. Forsvindingsrede kan derfor være en god løsning for at beskytte æggene og sikre en renere æg. Den kan også være god, hvis man oplever problemer med ægspiseri blandt hønsene, eller beskidte æg.

Uden forsvindingsrede: I en almindelig redekasse bliver æggene liggende, hvor hønen har lagt dem. Denne type redekasse er mere simpel og traditionel, men æggene kan være mere udsatte for hakning, beskadigelse eller ægspiseri. Dette er en god redekasse hvis hønen bliver skruk og skal ligge på æg.

Siddepind til hønsehus

Siddepind til hønsehus

En siddepind i et hønsehus er vigtig, da høns naturligt foretrækker at sove oppe i højden for at føle sig sikker og beskyttet. En siddepind giver hønsene mulighed for at sove i en opretstående position, hvilket hjælper dem med at holde sig varme om natten ved at trække benene op mod kroppen. Pinden placeres i passende højde, som hønsene nemt kan hoppe op på, og med god afstand til vægge og andre pinde for at undgå, at de skubber hinanden.

Materiale og tykkelse
En siddepind kan være lavet af træ eller et lignende naturligt materiale, der giver hønsene et godt greb uden at være for glat. Tykkelsen tilpasset hønsenes størrelse; typisk er en diameter på omkring 4-5 cm ideel for almindelige høns. For små racer kan pinden være lidt tyndere, mens større racer har glæde af en tykkere pind.

Placering og hygiejne
Siddepindene bør placeres højere end redekasserne, da høns ellers kan vælge at sove i rederne, hvilket kan føre til snavsede æg. Sørg for, at siddepindene er stabile og lette at rengøre, da høns tilbringer meget tid på dem og kan efterlade afføring. Hønsene skider typisk hvor de sover og derfor er det godt med noget strøelse under siddepindene der er let at udskifte.

Regelmæssig rengøring er vigtig for at holde et sundt og hygiejnisk hønsehus miljø.