✉️ Send e-mail   🔒 Se konto

MENU

Høns om vinteren

Gode råd til, hvordan du sikrer sunde høns over vinteren. 

Høns om vinteren

Når vinteren nærmer sig, kræver høns lidt ekstra pleje for at trives i de kolde måneder.

Høns er generelt hårdføre og kan godt tåle kulde, men der er nogle vigtige ting at tage højde for, så de kan holde sig sunde.

Men med lidt forberedelse er det hyggeligt med høns også om vinteren.

Hønsehus om vinteren

Hønsehuset skal være lavet, så hønsene ikke får træk. Det er vigtigt, at hønsene kan holde på varmen i løbet af vinteren, men der skal samtidig være tilstrækkelig med ventilation i hønsehuset for at undgå fugt og kondens, som kan gøre hønsene syge.

Fugt er mere skadeligt end kulde, da det kan føre til luftvejsproblemer og frostskader på hønsene.

Sørg for, at redekasser og siddepinde er hævet fra gulvet, da kulde trænger op nedefra.

Foder og vand om vinteren

Høns forbrænder flere kalorier i kulden for at holde varmen, så de har brug for ekstra foder i vinteren, giv hønsene en proteinrig kost evt. via en god æglægningsfoder og et tilskud af protein og giv gerne også lidt proteinboost eller hønseguf, eller korn om aftenen, da det kan hjælpe hønsene med at holde varmen gennem natten. Desuden kan det være en fordel at tilsætte fodret noget lækkert som kan øge ædelysten, der kan vi anbefale poultry spice.

Vandet skal være frostfrit, hvilket kan være en udfordring i frostgrader, men kan klares med en varmeplade og en vandautomat der passer til.

Ved let frost kan man give lidt opvarmet vand i vandautomater og hyppig udskiftning af vandet kan hjælpe med at sikre, at hønsene altid har adgang til frisk og frostfrit vand. Det kan være en fordel med 2 vandautomater så man altid en at skifte med.

Aktivitet og stimulering om vinteren

Vinteren kan være en tid med mindre aktivitet for høns, da de tilbringer mere tid i hønsehuset. For at forhindre kedsomhed og stress kan du tilbyde dem forskellige aktiviteter (evt. en grøntsagskurv, hvor man kan komme forskellige spændende grønt i. Har man ikke lige noget, kan det anbefales at bruge spelt briketter, Se også andre ting, man kan bruge til aktivitet.

I hønsegården kan man evt. give lidt halm eller blade til at skrabe i, samt give noget hønseguf, proteinboost eller grønt til at søge efter. Et stimulerende miljø kan forbedre deres trivsel og mindske risikoen for uønsket adfærd som fjerplukning.

Med den rette vinterpleje kan dine høns holde sig sunde, varme og glade gennem de kolde måneder, så de fortsat kan være en aktiv del af haven.

Hønsegården om vinteren

Høns er generelt ikke glade for sne. Mange høns undgår sne og foretrækker at holde sig inde i hønsehuset eller på tørre områder i hønsegården.

Sne kan føles kold og ubehagelig under deres fødder, hvilket ofte gør dem tøvende over for at træde ud i den. Nogle lægger halm eller blade i hønsegården for at skabe et snefrit område, hvor hønsene kan bevæge sig mere behageligt.

Der findes dog også høns, som er mere nysgerrige og modige og godt kan finde på at udforske sneen som ofte kortvarigt, men generelt er sne ikke noget, de fleste høns bryder sig om.

Lysforhold

Det er helt naturligt for høns at holde en vinterpause, hvor de ikke lægger æg. 

I vintermånederne kan det være nødvendigt at installere kunstigt lys i hønsehuset. En simpel timer kan være nyttig til at tænde lyset om morgenen, så hønsene får de nødvendige lyse timer uden at blive forstyrret i deres naturlige døgnrytme.

Høns har brug for 12-14 timers lys dagligt for at opretholde lidt æglægning, men husk også det er vigtigt at de får mørke til at sove.

Sundhed og forkølelse hos høns om vinteren

Sundhed hos høns om vinteren kræver særlige hensyn, da kombinationen af kulde og fugt kan øge risikoen for forkølelse og andre helbredsproblemer. Forkølelse er en almindelig sygdom hos høns, især i de kolde og fugtige måneder, og symptomerne omfatter nysen, hoste, løbende næse og i nogle tilfælde hævede øjne, du kan læse mere om forkølelse her.

For at forebygge forkølelse eller andre luftvejsproblemer og opretholde hønsenes sundhed er det vigtigt at sikre, at hønsehuset fri for træk, samtidig er ventilation nødvendig for at undgå fugtig luft, som kan forværre luftvejsproblemer og kan give frostskader på hønsene.

Et tørt og trækfrit miljø hjælper med at styrke hønsenes immunforsvar, så de bedre kan modstå de udfordringer, vinteren bringer.

Produkter til høns om vinteren 

Foder til høns

Økologisk hønseguf

Prisinterval: 85,00kr. til 199,00kr.
Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Prisinterval: 59,00kr. til 129,00kr.
Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden